Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
den unge Dame vilde sige, naar hun hørte, at
De var sprungen lige fra hende til Skræderne.«
»Naa, det mangler biot, at I, som kaste
Hindringer hen for mig, skulle bebrejde mig, at
jeg springer over dem I Forresten har jeg ikke
et Øjeblik forladt den unge Dame. Hvad jeg
vilde sige, er dels, at Naturen ved den ydre Form,
den har givet os, ogsaa har betegnet visse
Egenskaber, Anlæg eller Mangler, der hefte ved vort
Legeme saavelsom ved vor Sjæl, og som faa
Indflydelse paa al vor Gjerning — dels, at et
usædvanlig smukt, elskeligt eller interessant Væsen,
især et kvindeligt, udøver en magisk Virkning
omkring sig, forøger vore Evner, gjør saadan en
Fotograf mere flink, giver ham en Slags digterisk
Evne til ikke biot at stille hende »artistisk rigtig«,
men stille hende saadan, at det Væsenlige i hendes
Personlighed kommer frem, og medens han er
paavirket af »das ewig Weibliche«, har han en
finere Sands end sædvanlig til at udføre det
Mekaniske og gjøre det til Tjener for det Aandige.
Ere vi de samme Mennesker i forskjellige
Atmosfærer? Tænke og føie vi her i Rom som
i Kjøbenhavn? Modtager ikke, naar vi ere ved
Siden af en elsket, begavet Personlighed, vort
Blod en Paavirkning, der spores i vore Ideer, i
vort Hjertes Slag og lige ud i Fingerspidserne?
Og er det ikke en Tilfredsstillelse at tænke og
gjøre sig forklarligt, hvorledes i et usædvanligt
Menneskes Nærhed selv Metal, Jod og Kollodium
M. Goldschmidt. VI. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
