Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3*
og Frastødende ved sig; Øjnene mødte En
forskende og kolde; men saa man nærmere ind i
dem, forekom det En, at man opdagede et dybt,
skjult, næsten jomfrueligt og tillige ængsteligt
Smil af Livslyst. Dette var ikke let at forklare
uden nogen Oplysning udefra: Hun var Enke
efter en gammel Mand, en General. Ogsaa om
hende maa mange Bier have sværmet. Hun maa
have oplevet Meget i Stilhed og faaet liden Tro
til Mændenes Retskaffenhed, medens hun med
Længslen efter at finde ikke kan opgive Haabet.
Der stod en Kunstner, lille af Væxt, med
et rundt Hoved og et underligt, mørkt eller
anstrengt Udtryk, som hos et Talent, der havde
besluttet at være Geni. Fra ham gled Øjet med
Velbehag over til en anden Kunstner, ung,
temmelig høj, med utvungen, næsten skødesløs
Holdning og med Genialitet i Blikket, dog ikke den
Slags Genialitet, der altid er funklende rede, men
en langsom stigende, ligesom op af en dyb
Brønd stigende stærk, fyldig Sjæleevne, en fast,
sejg, bevidst Vilje forenet med noget dulgt
Barnligt, der næsten altid følger Geniet, selv til
Graven.
En Dame paa nogle og tyve Aar, høj, med
yppigt sort Haar og en Teint, der ikke netop
var frisk, men kraftig, i rig, nedringet Dragt, der
viste en smuk, kraftig Buste, stod som en
Dronning. Men der kunde ikke være nogen Tvivl
om, hvor hun var Dronning —: paa Skuepladsen,
eller nøjagtigere: i Operaen. Man kunde af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
