Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3»
Den sidste Person i Selskabet var en Dame
paa noget over tredive Aar med et ret interessant
blandet Udtryk i Ansigtet. Munden var venlig
og bevægede sig til et imødekommende,
kvindeligt Smil, medens der i Øjenkrogene laa Spor af
Sorg, og selv de brune Øjne havde en Form og
vare aabnede paa den Maade, der som oftest
betegner fanatiske Folk. Hun var Enke efter en
høj Embedsmand og havde søgt Trøst over hans
Død i Religionen. Men Religionen havde kun
gjort hendes Ord og Fremtræden blid; hun var
skarp i Dommen over Andre og havde en vis
Genialitet til at opdage Skyld i alle Forhold, og
væbnet med denne indbildte eller virkelige Viden
havde hun en ikke ringe Sikkerhed i at føre
en pikant Samtale, at give Piller dyppede i
Sukker.
Alle disse Personer vare nu samlede uden
at udgjøre noget Selskab; thi den Ene gav ikke
Agt paa den Anden; men man kjedede sig dog
ikke, fordi man var livlig beskæftiget med sig
selv. I Længden kunde imidlertid en saadan
Situation ikke vedvare uden at blive uhyggelig;
jo mere man saa paa den, desto mere fik man
en Følelse af, at Noget pludselig vilde ske, og
pludselig skete ogsaa Noget. Døren gik op, og
ind traadte en Person, som Alle kjendte, skjønt
Ingen nævnede hans Navn. Han var høj og
tynd, i rød, snever Dragt; Ansigtet var skarpt,
Næsen kroget; Øjnene sad tæt sammen og havde
i Formen noget Fugleagtigt; paa Hovedet havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
