- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Sjette bind: Fortællinger og Romaner, I.-IV. /
41

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

41

egen Tanke end formede Ønsket. Med et nyt
Buk rakte Mefistofeles hende Sedlen og vendte
sig derpaa til de Andre.

Det syntes ikke at være saa let for dem at
ønske, som de nok et Øjeblik i Forvejen selv
havde trot; thi Ingen var færdig, og af Høflighed
mod Damerne vendte Mefistofeles sig først til
Herrerne. Den unge Mand ved Munkens Side
var ham nærmest; men han sagde: »Ja, noget
Bestemt . , . . det er egenlig et underligt
Forlangende .... jeg har ikke tænkt . . . .«
Uden at vente paa Mere rakte Mefistofeles ham
en Seddel og vendte sig til Munken, der svarede:
»Jeg forlanger aldeles Intet af Dem, min Herre,
undtagen at jeg aldrig maa have Noget at gjøre
med Dem.« — »Et meget naturligt Ønske i
Deres Stilling,« svarede Mefistofeles og rakte ham
en Seddel. Turen kom nu til de to Kunstnere,
der Begge forlangte det Samme: de konkurrerede
til samme Præmie og vilde Begge vinde den.
Dette syntes aldeles ikke at genere Mefistofeles;
han gav hver af dem en Seddel. Nu var der
ikke flere Herrer, og Mefistofeles gik paa det
høfligste hen imod den aldrende Frøken. Hun
syntes ved den antikristelige Persons Nærmelse
at blive religiøst greben og faa en tilsvarende
Ide; hun forlangte: »En salig Død«. Enten han
nu ikke førte den Vare, eller han fandt Ønsket
for »abstrakt«, vilde Mefistofeles gjøre
Indvendinger; men formodenlig for at bringe ham i
Forlegenhed toge Alle højrøstet Parti imod ham.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:52:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/6/0051.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free