- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Sjette bind: Fortællinger og Romaner, I.-IV. /
46

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

4 6

paa. Øjnene vare klare, og syntes rolige; men,
naar vi Mandfolk se paa hinanden, have vore
Øjne sjelden deres hele Udtryk af Sjæl. Han
havde levet flere Aar i Rom, dog med hyppige
Afbrydelser; man mente, at han jevnlig rejste til
Neapel, men vidste det ikke bestemt; thi skjønt
han i »Dydsforeningen« var kammeratlig, var der
dog noget Afsluttet eller næsten Fornemt ved
hans Personlighed, saa at man ikke let forsøgte
at spørge ham ud. Om han var rig eller fattig,
vidste Ingen; han levede med stor Tarvelighed
ligesom vi Andre, og det eneste Sære eller
Sælsomme, man vidste om ham, var, at han i
Skandinavisk Forening jevnlig læste de danske Aviser,
men næsten udelukkende syntes at beskæftige sig
med Dødelisten og snart var færdig med sin
Læsning. Præsidenten vidste maaske en lille Smule
mere om ham end vi Andre; men Præsidenten
er et af de diskreteste Mennesker i Verden. Han
har set Meget foregaa i Rom, men siger Lidet
derom, undtagen, at der altid er noget
Vischi-Vaschi. Deraf skal man ikke blive meget klog.
Ved denne Lejlighed syntes det dog, som om
Præsidenten følte sig stærkt fristet til at tale, og
efter nogen Betænkning talte han. Idet han søgte
at fange Fortællerens Blik, sagde han: »Ja, jeg
spørger igjen, hvor det Pokkers Pigebarn eller
den Dame er at finde. Hvis man uforvarende
mødte hende!«

»Jeg rejser imorgen til Neapel,« sagde
Fortælleren tilsyneladende ganske rolig, og om disse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:52:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/6/0056.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free