- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Sjette bind: Fortællinger og Romaner, I.-IV. /
56

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

6

historiske. Han havde været Lansenérofficer,. og
jeg er ikke istand til at angive med Bestemthed,
hvorfor han havde søgt eller faaet sin Afsked.
Mig syntes det i tilgivelig Partiskhed, at han var
en stor og mægtig Riddersmand. Han var høj,
temmelig bredskuldret, med et stort, kraftigt Hoved
og et storskaaret Ansigt, med mørkt Haar og
Skæg og med et Blik, hvori der var en besynderlig
Blanding af Jovialitet og Vemod. Jeg har senere
kun yderst sjelden mødt et lignende Blik, og da
hos en Saadan, som var bleven skuffet i
Kjærlighed og havde søgt Trøst hos Bacchus. Jeg
kan gjerne strax sige, at jeg tror, Ritmesteren
drak lidt mere end strengt nødvendigt; men jeg
erfarede det først sent; thi han havde Principer,
han havde en bestemt Tid, fra Klokken 9 eller
10 om Morgenen til Kl. 5 eller 6 om
Eftermiddagen, hvori han kunde komme til at vise sig
for min Moder og aldrig »fejlede« Noget. Han
havde, skjønt endel Aar ældre end min Fader,
været en Ungdomsven af ham og var nok
oprindelig kommen til Gaarden som Gjæst og var
saa bleven der. Han viste sig altid »i Værelserne«
i Uniformsfrakke og bevarede den Holdning, som
hører dertil, og skjønt det vei er muligt, at i de
otte, ni Aar, hvori jeg kjendte ham eller næsten
var under hans Varetægt, hans Haand efterhaanden
blev mindre sikker og hans Næse lidt rødere,
end den burde været, saa var og blev der dog
bestandig noget Nobelt, Chevaleresk ved ham.
Man sige, hvad man vil om den sorte Kjole og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:52:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/6/0066.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free