Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70
ejede, var for godt, det havde nu ikkun Værd
for mig som Middel til at gjøre ham en
Fornøjelse, og noget Lignende var Tilfældet paa hans
Side. Han var saadan en smuk, blond, aaben
Dreng og havde kun den Fejl, at han stammede
lidt; men det kom kun af, at han skyndte sig
for meget med at tale, og senere, da han blev
Vænnet af hermed, kom der i hans forsigtige
Maade at tale paa noget vei Samlet, vei Betænkt,
Tilforladeligt, der forøgede hans Elskværdighed.
Det Eneste, der i nogen Tid generede mig, var,
at han hed Valdemar, saa at i vort Venskab han
var Kongen og jeg kun Bispen; men da han
ikke gjorde Fordring paa
Souverainetets-Rettig-heder, blev Navnets Overherredømme efterhaanden
glemt. Ritmesteren syntes godt om mit nye
Venskab og overhovedet om det større
Ungdomsliv, som nu engang imellem droges til Gaarden.
Uagtet han havde tsine Svagheder, imponerede han
dog ved sin statelige Holdning endog Herremandens
ældste, sextenaarige Søn; han forstod sig paa saa
Meget, var praktisk, havde ungdommelige
Interesser, og naar vi red ud otte i Tallet — thi Fader
fulgte gjerne med — var det et lykkeligt, larmende
Tog, som Ritmesteren, endskjønt han ikke gjorde
sig latterlig ved at kommandere militærisk, dog
førte an.
Jeg mærker, at jeg ikke har holdt kronologisk
Orden. Da jeg var imellem fem og sex Aar,
forefaldt en Begivenhed, der et Aars Tid efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
