- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Sjette bind: Fortællinger og Romaner, I.-IV. /
84

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

84

hed og Farve var ogsaa ethvert Spor af Skjønhed
forsvundet, saa at Ritmesteren maatte spørge sig
for, om det var Fru Brygger.

»De havde nok ikke kjendt mig,« sagde
Fruen, da vi havde faaet Rejsetøjet af og vare
komne indenfor; »jeg har forandret mig meget.«

»Ja, Frue, noget; men, paa min Ære, til
Deres Fordel.«

»Aa!«

»Paa Ære, det er min oprigtige Mening!«

»Det havde jeg saamænd ikke trot,« svarede
hun, og et besynderlig naivt Smil viste for et
Øjeblik, at hendes Ansigt kunde have været
smukt.

»Tillader Fruen saa, at jeg ser Axels Værelse?«
sagde Ritmesteren og undersøgte nu Alt, Seng,
Lagener, Haandklæder o. s. v. med stor
Omhyggelighed, hvorefter han udraabte: »Kvarteret
er upaaklageligt.«

Eftersom vi havde faaet en god Nattesøvn
paa Dampskibet, tog han .mig strax efter Frokosten
med for at vise mig om, og først kjørte vi til
Vesterbro, hvor der boede en Hestehandler, og
hvor han handlede om, men ikke kjøbte en Hest.
Denne Hestehandler, ved Navn Salling, var fra
vor Egn og gift med en Datter af en Steddatter
af Atte Marie. Mig styrkede det meget, at Folk
fra vor Egn — og jeg havde nær tænkt, af vor
Slægt — kunde bo i eller ved Kjøbenhavn, og
hvor liden Kjærlighed der end havde været mellem
Ane Marie og hendes Stedbørn, saa havde man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:52:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/6/0094.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free