Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
86
raader, Toldinspektører, Politimestre o. desl., som
jeg hidtil havde set, det vil sige: han var en
dannet Mand, en Embedsmand og en vigtig
Mand. Hans Ejendommelighed var, at han ved
at tale med sagte Stemme tiltvang sig
Opmærksomhed for sine Ord, og han talte gjerne. Han
forlangte strax, at jeg skulde kalde ham Onkel,
fordi dette Ord vilde i vort Forhold blive et
Tegn paa Hjertelighed og Respekt. Dette var
mig saa udtænkt, at Hjerteligheden strax gik bort.
Vejret var mildt, og et Vindu stod aabent.
Medens vi sad og talte, rakte en Mand sig ind
ad Vinduet og sagde: »Naa, har De nu faaet
Deres Gjæster?«
Det var en ret fyldig Mand af Middelhøjde,
med røde Kinder og graat Haar, kroget Næse og
graa, spillende, lunefulde Øjne.
»Ja, vi har, Doktor Hilder, vær saa god at
komme indenfor,« svarede Justitsraaden.
»Ja, lad mig først orientere mig — eller
østne mig, er det nok nu, man skal sige —
her i Vinduet. Med Forlov, hvor er
Jægermesteren ?«
»Men hvor kan De vide, at den Herre ikke
er Jægermesteren?«
»Hvor jeg kan vide det? For det Første er
den Herre umiskjendelig en hæderlig Pebersvend
ligesom jeg; for det Andet er han ligesaa
umiskjendelig ikke mere i Familie med Fyren der,
end jeg er med Dronning Elisabeth, og for det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
