Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
af Ritmesteren for hans Eskadrons-Tale; men han
havde dog vundet dem. Det gjør ikke altid noget,
at man er lidt latterlig, naar der er alvorlig
Følelse bagved.
Jeg har senere ofte tænkt paa, at det var
Ritmesteren, der ved sin Tale gav mig en
fremragende Plads blandt Drengene, Havde han været
min Fader, vilde vi Begge være blevne latterlige;
men, idet han paa min Faders Vegne førte mig
til Skolen, faldt det Latterlige kun paa ham,
medens en ideal Glans fra hans Uniform og
fra Fanen, som han løftede ved sit Raab, faldt
paa mig.
Især i Førstningen svarede jeg kun lidet
dertil, fordi jeg var saa trykket af Hjemve, at Alt
omkring mig vär mig ligegyldigt. Dr. Hilder
kom og sagde, at han var Doktor for de Sunde,
og søgte at faa mig meddelsom og livlig; men
skjønt Synet af ham gjorde mig godt, var det
min eneste Tilfredsstillelse, at jeg, som
Ritmesteren havde raadet mig, kunde være tavs,
naar det gjorde ondt, og lade alle de Fremmede
gaa udenfor den Verden, jeg hjemmefra havde i
mit Indre, og som for mig var højtidelig og
hellig. I Mellemrum gik jeg ud til Hestehandler
Sallings, og skjønt de, naar jeg kom dem nær,
ikke saa ud, som jeg i Afstand altid forestillede
mig dem, gjorde det mig godt at sidde lidt hos
dem, hvorved det dog kom i Vejen, at jeg ikke
maatte være »intim« med dem. .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
