- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Sjette bind: Fortællinger og Romaner, I.-IV. /
110

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

110

man end husker, at man som lille Barn har tænkt
og følt Mere, end de Ældre anede, antager man
dog ikke, at et andet Barn tænker og føier Mere»
end hvad det siger, og jeg troede derfor, at min
Søster, der var fem Aar yngre end jeg, ikke lagde
Mærke til Noget; men denne hendes tavse,
uskyldige Uvidenhed skar mig i Sjælen. Atter bragede
Huset og truede med Sammenstyrtning, og atter
skulde jeg maaske tage hende i mine Arme; men
jeg var for gammel til at tro, at Moder vilde
komme. I Stedet for den skjønne, store Rædsel»
i Stedet for den gode Aand, der vilde svæve frem
i Dødningeklæder, men med Kjærlighed, hang
Prosaens Mur truende ud over mig. I enkelte
Øjeblikke gjorde selve min Søsters Tavshed mig
bange, og jeg ventede, at der igjen skulde komme
et sælsomt, forfærdende Ord; thi Noget maatte
hun jo tænke, især da hun var bleven ene, Fader
havde sendt »vor Kusine« bort, fordi han ikke
troede at have Ret til at holde det samme store
Hus som før.

En lille Familie, der bor tilleje, har dog i
sin Sorg det Trøstende, at den kan være ene,
naar den vil, og ikke lade Verden spejde ind;
men anderledes er det paa en saadan stor Gaard,
hvor Murene tale med, baade vemodig og
tilskyndende, hvor midt under Ens Kummer Hanen
galer glad, hvor Kvæget brøler sundt fra Stalden,
hvor Hestene skulle rides tilvands, hvor
Mælkespandene med Messingbaand om stilles ud og lyse
i Solskin ligesom i glade Dage, og hvor en hel

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:52:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/6/0120.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free