Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ii8
Den haarde, højtidsfulde, sønderrivende Stund,
hvis Bitterhed jeg allerede forud havde prøvet og
smagt, kom kun altfor snart. Jeg kunde ikke
være Iagttager; men enhver gribende Begivenhed
danner i Erindringen et faststaaende Billede, som
man senere kan ligesom gaa omkring og betragte,
og det synes mig, at det var en mærkelig Død.
Da den virkelig nærmede sig, ophørte, som det
syntes, alle de kvalfulde Tanker, og af den dybe,
blide Ro, der fulgte, blev han selv skuffet, saa at
han lagde Planer om en tarvelig, men virksom
Fremtid. Han omtalte med stor Klarhed, hvilke
Midler der var hertil, og hvor lidet der egenlig
var tabt, da han havde faaet Lov til at beholde
det Væsenligste, sine Børn. Men samtidig steg
Længslen efter Moder mægtig og forklaret frem i
hans Sind, saa at han bevægede sig som et
Pendul mellem to Verdener af Kjærlighed, og
medens han stille talte baade om os og om Moder,
fæstede hans Øjne sig pludselig paa mig med
et Udtryk af forunderlig, ubeskrivelig Spørgen,
Lytten, Manen — og brast.
Jeg ved, at jeg ikke græd. Der var, idet
han gik fra os, i min Sjæl en dyb Fornemmelse
af, at det havde Andre Skyld i, og denne Følelse
ligesom tog mig ved Haarene til at udrette det
Ærinde, han havde givet mig. Jeg havde ikke
havt nødig at aabne Brevet og se Navnet; det
vidste jeg saa at sige af Luften omkring os. Jeg
gik paa min Fod de to Mil og gik lige ind til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
