- Project Runeberg -  M. Goldschmidts Poetiske skrifter udgivne av hans søn / Sjette bind: Fortællinger og Romaner, I.-IV. /
120

Author: Meïr Aron Goldschmidt
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

120

mine Følelser. Det, at hun skulde blive reven
bort, falde fra »Familien« — som jo dog var død,
den var kun hende og mig — stod ængstende
for mig. En anden Ulykke tænkte jeg vei mindre
paa; men den var dog ikke aldeles fjern fra min
Fantasi: at hun kunde komme imellem Mænd,
Mandfolk, hvis blotte Blik paa hende jeg ikke
kunde lide. Men til den Slags Følelser føjede
sig, saasnart jeg saa paa. hendes Ansigt, der
mindede baade om Fader og Moder, Kjærligheden
til hende selv og de Bortgangne, den Slags
Kjærlighed, der ikke giver Grunde for sin Vedhængen,
sin Omhu og Angst, men er i hver Blodsdraabe.
Og dertil kom Løftet, min Fader havde taget af
mig; jeg skulde vogte hende »som en Hund«.
Den Slags Løfter betyde ikke stort, naar de ere
fremkomne under øjeblikkelig Paavirkning, uden
at de hvile i selve Naturbunden. Men det var
taget mig ud af Hjertet, og jeg var stolt af det
Ord »som en Hund«: fuldstændig, hensynsløs,
trofast og stærk som en stor, klog Hund.

Som Følge deraf kom jeg strax i Kamp med
dem, der nu vilde tage sig af os — thi en Mand
kan nok blive ulykkelig, uden at Verden bryder
sig om ham; men han kan ikke dø uden at
vække Opmærksomhed, og ofte følger hermed
Deltagelse for de Efterlevende. Der viste sig en
Formynder for hver af os, og et Par Slægtninge
kom tilstede ligesom fra Luften. Det opdagedes
snart, at der var en Familie-Stiftelse eller et
Legat, hvortil min Søster havde Adkomst, og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:52:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/mgpoetiske/6/0130.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free