Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
glider ind i Ens Hjerte, i hver Nerve, i hver
Bloddraabe, fylder Tilværelsen med vidunderlige,
fine, klagende, frydfulde Billeder, som ikke ses,
som fare forbi Sjælen og ligesom i umiddelbar
Berørelse med den kjærtegne den, vække en
Smerte, der gjør godt. Et Hav af Lys og
klangfuld Inderlighed sænkede sig over mig, og naar
jeg i Øjeblikke kom ud deraf og kunde tænke
paa mig selv, var jeg forbavset over, at jeg, der
var saa fattig, sad i denne mageløse Glans og
Højtid, og dog følte jeg, at jeg hørte til der,
medens Trolddom havde givet mig et andet
Opholdssted. En anden Følelse, der næsten ligesaa
stærkt betog mig, var Taknemlighed imod Dr.
Hilder, fordi han brød Trolddommen, om end
kun for et Øjeblik, og førte mig ind i Feriget,
hvor han havde Bekjendte, hilste paa Folk. Hvor
han pludselig syntes mig fornem og stor I Hvor
jeg havde miskjendt haml Naar han engang
imellem saa paa mig med sit underlige, forskende,
lunefulde Smil, var det da, fordi han morede sig
over, at jeg endelig saa, hvem han var? Men
saa strømmede Havet igjen ind og førte mig
bort. Der var en Scene, som ganske sært betog
mig; det var den, hvor Figaro marscherer
bag-længs foran Cherubin og synger for ham om
Krig:
.... »Ærens Laurbær i Kamp skal Du plukke
Og erhverve Dig hædrende Ar.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
