Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
»Dr. Hilder, De er bedre impd mig, end jeg
fortjener.«
»Naa, endelig fik man da et menneskeligt
Ord af den Krabat 1 — Jeg vil nu biot sige Dig,
at Alt, hvad jeg ved denne Lejlighed siger eller
gjør, er biot for at vinde et Væddemaal. Ifjor,
da jeg besøgte Dig, væddede jeg med mig selv
om, at om Du saa var saa stiv som et Kosteskaft,
skulde jeg gjøre Dig saa lind som en Bougie.
Og sluttelig skulde jeg hilse Dig og sige og bede
Dig erindre, at alle honnette Folk ere i Familie.«
Men Sallings! Det var dog egenlig ogsaa
honnette Folk, i det Mindste imod mig, og
hvorledes kunde jeg forlade dem uden at krænke dem?
»Ja,« sagde Dr. Hilder, »der kunde jeg vei
nok være Mellemmand; men jeg anser det for
rigtigst, at hvor Du selv har lejet, siger Du ogsaa
selv op.«
Det var nu virkelig en vanskelig Opgave;
thi Oprigtighed vilde saare, og alle høflige
Omskrivninger vilde dog lade Meningen skinne
igjennem. Men Sagen blev gjort mig meget lettere,
end jeg ventede; thi saasnart jeg berørte den til
Mdm. Salling, udbrød hun: »Gud ske Lov! Vi
har længe tænkt paa, at det dog ikke gik an
saadan!« Og nu vedblev hun med en Blanding af
Selvfølelse og Ydmyghed at udvikle, at jeg aldrig
kunde faa noget bedre Sted, men at jeg dog
hellere burde være imellem mine Lige, om jeg
ogsaa skulde spise skrabet Smørrebrød til Thevand.
Doktoren blev hun vred paa, da hun hørte, jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
