Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
35
at jeg kunde ryste det af. Trods denne
Fornemmelse gik jeg naturligvis, fordi jeg droges af en
Længsel som efter mit eget Selv. Da jeg kom
til Haveporten og ringede, varede det længe, før
Nogen lukkede op, og jeg kunde ikke lade være
at opfatte det som et Tegn paa Husets mindre
Villighed. Men da den gamle Gartner endelig
lukkede op, fortalte han mig, at Konferensraadens
vare paa en Udenlandsrejse.
Igjen blev saaledes et Aar lagt adskillende
imellem os, og jeg begyndte at opfatte hende som
et dejligt Syn, der trods vort personlige
Bekjendtskab dog ikke ret havde hørt Virkeligheden til,
eller som noget Livsaligt, der var veget bort
tilligemed Gaarden. Thi det Haab opgav jeg aldrig,
hvor lidet rimeligt det end syntes; jeg holdt fast
paa det med samme Tro, som vor hele Slægt
efter at have mistet Paradiset venter, at det skal
findes igjen.
I Stedet for hende fik jeg Valdemar. Jeg
skal ikke nægte, at jeg i Førstningen blev noget
trykket ved at se ham, dels for Mindernes Skyld,
dels fordi han syntes mig saa begunstiget ved
allerede at kunne gaa i Uniform og med Vaaben.
Naar han gik til Akademiet med et Par Bøger i
Haanden, bar han dem saa let, og i Forhold til
Uniformen og Dolken fremkaldte de den
Forestilling, at for ham var Videnskaben et Middel
til at skærpe og oplive Personligheden, for mig
var den Noget, hvori’ Personligheden skulde gaa
op. Men den dybe Hengivenhed, vi nærede for hin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
