Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
havde Tillid til Valdemars Ord, saa kom jeg
meget godt op og laa nogle Sekunder i
Overfladen; men da jeg vilde gjøre Tagene, begyndte
jeg at synke. »Kan Du holde Dig, til jeg er
klædt af?« spurgte Valdemar; men da det ikke
lod til, at jeg kunde, kastede han en Aare ud til
mig. Han vilde nu klæde sig af, men havde ikke
faaet Armene ud af Trøjen, da en Kastevind
væltede Baaden. Jeg saa ham omgiven af Skum
stige op, men han kom alligevel ikke tilsyne;
thi han var under Sejlet, og det var nu mig,
der roende paa min Aare fik ham fri. En
Skovs-hovedbaad kom os efter en Times Tids Forløb
til Hjælp og fik Baaden paa ret Kjøl; men det
Meste af mit Tøj var borte, saa at jeg maatte
sejle hjem med Fiskeren og laane en Jakke m. M.
hos ham, for om Aftenen at kunne tage til Byen.
»Er De ogsaa Søkadet?« spurgte Fiskeren, og da
jeg benægtede det, tilføjede han: »Saa skulde De
en anden Gang sejle alene ud, og med Sejlet
strøget, naar De vil svømme.« — Valdemar
paa-stod, at han med Livsfare havde lært mig at
svømme, og da jeg fortalte ham min Drøm, sagde
han: »Din Fader vilde have, at jeg skulde give
Dig Bevis paa mit Venskab.«
Hjemme hos Dr. Hilder havde jeg ogsaa
Venskab, ikke saa meget i Doktoren — thi han
havde sine Interesser udenfor Huset, og saasnart
jeg var kommen i Huset, beskæftigede han sig
mindre med mig — som i hans Søsterdatter,
Sophie. Der var og blev bestandig hos mig en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
