Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
Rette og Urette stilles til En, bliver man ofte
mere barnagtig end før. Med den Intelligens og
Længsel efter det Usynlige, man har den Alder,
kunde man taale en spartansk Tugt i et spartansk
Øjemed; men man faar Frihedens tveæggede
Sværd givet sig blottet i Haanden, og Faa komme
igjennem uden at have saaret sig paa det.
For mig begyndte Rusaaret herligt; selve
Rusgildet var mig en Slags Indvielse;
Studenterforeningens Seniorat havde arrangeret og forestod
Gildet og bevirkede allerede derved, at vi Nye
kom sammen med Respekt for Noget, der var
ældre og dygtigere. Der omdeltes trykte Sange,
forfattede i Anledning af Festen, nogle pathetiske,
andre lunefulde, alle frejdige. De gjorde mig
Studenterstanden poetisk: vi vare dog den hvide
Gudindes Sønner. Tiden var stærkt bevæget i
politisk Henseende, og der udbragtes paa smuk
og poetisk Maade, uden (saavidt i det Mindste jeg
kunde skjønne) Præg af Partihensyn, Skaaler for
Kongen og Forfatningen o. s. v. Jeg tror, at jeg
med Hensyn til Politik og offenlige Anliggender
var mere frisk og naiv end de fleste af mine
Jevnaldrende. Katastrofen paa vor Gaard og min
Faders Død var indtruffen, medens der blev
kæmpet i Slesvig, og endskjønt man af Luften
indsuger visse Forestillinger, der tilhøre det
Almindelige, er det dog mærkværdigt, hvor
ubestemte Indtrykkene kunne være, naar man ikke
med egne Øjne ser Begivenhederne, og naar man
er beskæftiget langt afsides fra de Kredse, hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
