Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146-
naar Alt kommer til Alt, kun en romantisk
Egoisme, og jeg vilde dog i Grunden bruge det
Hele til at tjene mig; jeg troede om mig selv, at
jeg var saa fuldkommen, saa forudbestemt til
lyksalig Storhed, at Aander i Luft, Jord og Hav
maatte komme og hjælpe mig, hvis Mennesker
ikke vilde, og maaske troede jeg virkelig mere paa
Aanders Bistand end paa Menneskers — jeg kan
ikke længer med Tydelighed sætte mig tilbage
i den ildfulde, tindrende Tid. Maaske vilde det
ogsaa være nøjagtigere at sige, at jeg troede paa
en Blanding af begge Dele, en Slags Areppagus
eller hemmelig Ret eller usynligt Selskab, der
havde Øje med Alt og i rette Tid vilde give mig
Feltraab eller Ordre, saa at jeg kunde følge den
dybe Trang, der ved Siden af al Egoisme dog
var i mig; til at tjene med Hengivenhed. Men
naturligvis vilde jeg ligesom Set. Christopher kun
tjene det Allerstørste.
Saadan omtrent var jeg tilmode, og det er
en Selvfølge, at jeg snart maatte møde stor
Skuffelse; thi i den Kreds, hvor jeg bevægede mig,
blev det kun til Gjentagelse, og det en mat
Gjentagelse, af det første Gilde. Der blev stadig sagt
med Bekymring, at Noget truede vor nationale
Fremtid, at det Onde kunde forebygges, at Noget
burde gjøres; men naar der var blevet tait om,
sunget og drukket paa, at Noget skulde gjøres,
gik vi hjem hver til Sit. I visse Maader var det
saare naturligt: For hver Enkelt bestod Handling
i at studere; i den Retning stræbte man mere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
