Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Franskmand til at synge Marseillaisen for Spøg
eller Tidsfordriv; den betyder og bebuder Noget,
naar den synges, og istemmes kun, naar man vil
gjøre dens Tanke til Handling.
Jeg opgiver iøvrigt ikke den Tro, ät mange
af mine Jevnaldrende og af Ungdommen i
Almindelighed, naar man kunde tage hver Enkelt
for sig og faa hans Hjertes Trang udfoldet,
yildé ses at nære lignende, om end ikke netop
de samme Aspirationer som jeg, og at de kun
ved at blive en Mængde blive paavirkéde af en
ejendommelig Atmosfære og føie sig i en
Strømning, som de tro maa følges. Jeg erindrer en
Scene med en Enkelt og de Mange.
Der var en noget ældre Student ved Navn
Andreasen, en lille Fyr med et opvakt og
skarpsindigt Ansigt, hvem jeg jevnlig talte med, men
aldrig ret kunde omgaas paa Grund af hans
særegne Art Dannelse, der syntes hentet mere fra
Bøger end fra menneskeligt Selskab, eller
nøjagtigere: han syntes at betragte andre Mennesker
som Bøger, han uden videre kunde slaa op i, og
gjorde derfor aldeles hensynsløse, nærgaaende
Spørgsmaal og Bemærkninger. Han havde en
ejendommelig, bitter Skarpsindighed, der vistnok
kom af, at han var født poetisk-ærgjerrig, men
opdraget i smaa, trykkende Forhold og tidlig
havde lært, at han for sit eget Vedkommende
maatte begrænse sit Haab og blive prosaisk.
Derfor gjorde han ofte ved sine Ytringer et pinligt
Indtryk. Fordi Poesien var døende inde i ham,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
