Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
hvad jeg sigter til. Og nu er jeg kommen til
det, jeg er dum nok til at ville sige. En saadan
Vending har Civilisationen taget, at det at miste
sit Embede uden. Haab om Erstatning er Livets
højéste Ulykke, en saadan Ulykke, at Ingen kan
anmodes om at paatage sig den. At blive
Embedsmand er vort Livs Ideal, at miste Embedet
er sindsforvirrende. Vi have ingen Professorinde
Arria, der kande gaa forud for sin Husbond*
Professor Pætus, og efter at have tilføjet sig selv
Embedsafsættelsen kunde sige til sin Husbond:
Mein Pætus, es schmerzt nicht. Men det kommer
Altsammen af, at vor Krop efterhaanden og
bestandig vænnes til at fea Magten over os. Den
skal have det godt, den skal i Vej, den skal have
Gage og Udsigt til Pension, og Alt, hvad vi
tænker og føler, Alt, hvad vi begejstres for, naar
ikke i Højde ud over Gage og Pension. Vi
udaande en Atmosfære, hvori »Hakon Jarl« ikke
vilde kunne digtes, og derfor digtes det Pøjt, vi
har. (En Stemme: . Snak, vi har gode Digtere I).
Ja, een Undtagelse, og forresten adskillige Digte,
der ret smukt og doktrinært besynge det
Nationale, men ikke give os Nationalitetens Indhold.
Lad os udaande en bedre Atmosfære! Lad os i
Stedet for at raabe paa Nationalitet beflitte os
paa nationale Dyder, lad os uden at blive Munke
forene os om Udøvelsen af de tre Hoveddyder:
Kydskhed, Fattigdom og Lydighed, lad os staa
hinanden bi i Fprsøg paa at hærde os! (Her var
jeg saa uforsigtig at udraabe: Ja vei, lad os I) Saa,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
