Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1S7
hjem, elier tag det Halve hjem,« raadede En mig
og nævnte Summen, som stod ude. Netop fordi
det blev raadet mig, vilde jeg ikke og sagde, at
jeg lod det Hele staa; men just som jeg havde
sagt det, kom jeg ved tilfældig at støde paa Taillen
til at se, at jeg ved at trække vilde tabe. En
Tanke foer mig igjennem Hovedet: enten nu at
tage hjem eller at gjøre Noget for at trække et
andet Kort! Men lykkeligvis er der et stort Skridt
fra Tanke til Vilje og et endnu større fra Vilje
til Handling. Er man først i Vane med at være
honnet, saa lyder man Vanen, i det Mindste til
et vist Punkt. Jeg trak og tabte. Men samtidig
med, at Spændingen ophørte og Spillet i Tabets
første Øjeblik var mig ubehageligt, kom en
Reaktion af anden Art. Ligesom i Følge med en stærk
Blodstrømning til Hovedet, fremsteg Billedet af
Fader, af Ritmesteren, af Hende, og syntes at
spørge, om det var mig, der havde tænkt paa at
gjøre Uret, begaa Svig, at trække et andet Kort
end det, jeg skulde. Jeg sad som en Forbryder,
forfærdet over mig selv, forbavset over, at noget
Saadant var fundet i min Organisme. Ved en
besynderlig Tankebevægelse kom jeg samtidig til
at huske paa Salling og ligesom følge Sporet hen
til ham. Blodet trykkede saa stærkt i mit Hoved,
at jeg virkelig befandt mig ilde og uden Hensyn
til de Andres Spørgsmaal og Bemærkninger gik.
Da jeg kom ud i den stjerneklare Vinternat, var
det, som om Luften levede. Larmen oppefra, der
endnu lød i mine Ører, forvandlede sig til Rit-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>