Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
179
paa Frakken, og at de samlede To saa
lykkelig-fornemme ud. Der var i hendes usigelig lette,
kjække Gang Noget, der paa engang betog mig
med den gamle Henrykkelse og gjorde mig
fortvivlet. Jeg kom saa nær, at jeg kunde se hendes
Ansigt, gjenkjende Mundens mageløse Smil, og
i de faa Sekunder, der hengik, kom jeg til
Bevidsthed om, at jeg havde elsket hende fra første
Øjeblik af, at denne Kjærlighed var mit Liv, at
jeg burde springe til og frelse hende fra den
umaadelige, usalige Fejltagelse, hun var ifærd
med at begaa, ved at sige hende Alt, Ord, som
hin fremmede Mand aldrig kunde tænke — og
medens min Sjæl var saaledes vanvittig, var mit
Legeme af Vane med at færdes i det polerede
Liv forstandigt og drejede om ad Dronningens
Tværgade for at undgaa Mødet.
Men mit Hjerte, mit Sind, min Sjæl hang
ved Synet, som jeg havde set, fornam intet Andet,
bebrejdede sig at have ladet det gaa forbi uden
at medtage det sidste Glimt, uden at have set ind
i hendes Øjne og læst en Erindring deri — kunde
de ikke have sagt Noget? Var det ikke Tid at
vende om endnu? Burde jeg ikke, selv om hun
i et Blik kunde se min Fortvivlelse, lade hende
se den? Kunde jeg ikke, idet jeg kom hende
nær, lade hende mærke, at jeg i mit Hjerte
ønskede hende Himlens Velsignelse og
forbandede min Skæbne? — Jeg velsignede og
forbandede, og gik videre, fyldt af det Dejlige, Elske-
12*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
