Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i8i
»Hvad det komma: mig ved? Det er
Hende!«
»Hvilken Hende?«
»Hende, jeg altid tænkte paa — altid!«
Sophie blegnede, og store Taarer begyndte
at komme hende i Øjnene.
»Ja, Sophie,« sagde jeg, »Da har bestandig
villet hjælpe Folk med at bære denne Verdens
Sorger — nu har jeg en, Da nok ikke havde
ventet. Jeg borde ikke have sagt det, jeg burde
W tiet; men jeg kan ikke, jeg kan ikke! Det
er ikke til at udholde!«
Sophie sprang til med Udraabet: »Græd ikke,
Axel! Jeg kan ikke taale at se det! .... Do
ved ikke selv, hvad Do siger! .... Glem
hende!«
Hun lagde Armen om min Nakke og trykkede
mig op til sig, og det var første Gang, at jeg
blev trykket til en ung Kvindes Barm.
En Følelse, som jeg forbander, kom ved
denne Berørelse, en vild, usalig Henrykkelse over
tendes Deltagelse, over hendes Taarer, som faldt
paa mine Læber, og som bleve aftørrede af et
Mødt, svagt, henglidende Kys — et Ryk af
Sjælens dybe, men vildfarende Trang til
Kjærlighed, den moralske Spændkraft vigende for
Blodets Magt — og maaske en lignende
uberegnelig og ureflektert Omvæltning i hendes Sind —
»Mich hat das unglückselige Weib
Veigiftet mit ihren Thränen«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
