Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
hen til Bordet og underskrive Ansøgningen om
Skilsmisse.
Men med et flammende Udtryk af Had,
som jeg ikke havde ventet fra de fromme
Due-øjne, vendte hun sig til mig og sagde: »Jeg
be’er at hilse min Svigerinde I« og gik med sin
Moder.
Vi Tre, Præsten, Doktor Hilder og jeg, bleve
staaende et Øjeblik ubevægelige ; derpaa lo Doktor
Hilder.
»Om Forladelse I For Himlens Skyld,
misforstaa mig ikke!« raabte han og greb begge mine
Hænder; »men jeg kunde ikke lade være at
tænke paa, at Marcelline dog nu har vundet
Processen med Figaro; men Du maa ikke tro, at
jeg er Dr. Bartolo! Jeg er en ærlig Karl og
kan ikke gjøre ved det!«
Der var ikke Noget at gjøre. Jeg var narret,
og jeg har aldrig i mit Liv følt et saadant Had
som til hende — et Had, der var saa stort som
min Uret.
Det var en af de næste Dage, da jeg sad
hjemme, udygtig til at foretage mig Noget,
betagen af min ulykkelige og falske Stilling, at
Valdemar kom til mig i Gaia-Uniform.
»Hvor Du er pyntet, Valdemar!« sagde jeg.
»Ja, saadan gjør man jo, naar man skal til
Avdiens. — Jeg har et Ærinde til Dig. — Du
husker vei nok den Gang, da vi havde Historien
ude i Sundet, og da jeg paastod, at. Din Fader
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
