Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
Frihed, havde jeg følt en Braad vendt imod mit
Bryst. Det stod halvdunkelt for mig, at jeg kun
oplevede noget Gammelt paa ny Maade. Engang
havde jeg gjort Uret mod en Enkes Søn; nu
gjorde jeg end større Uret mod en Enkes Datter,
og nu kunde jeg ikke engang udrette Noget ved
at bede om Forladelse. Det var igjen et Forhold
imellem Himlen og mig, . Menneskene havde intet
Krav paa mig; men det, som var fornærmet,
maatte sones. Jeg var noget Mindre end før,
havde mindre Ret i Livet, i Universets Orden;
mine store Drømme nærmede sig mig vei, men
anerkjendte mig ikke længer fuldelig, ventede ikke
at blive helt virkeliggjorte af mig. Jeg havde ikke
Mod og Kraft til at gaa ud i Verden paa egen
Haand og søge Lykken og Herligheden; men
Forsoningen kunde opnaas, naar jeg ydmygede mig
og tog Grevens Tilbud som en Art Straf. Og
aldrig saasnart var denne Tanke opkommen, saa
medførte den ogsaa et glædeligt Haab: Jeg vilde
ligesom en Oedip blive ført til Evmenidernes
hellige Lund, hvor mit Offer vilde blive
modtaget.
Vi Mennesker ere saa besynderlig indrettede,
at vi ligesom i forskjellige Lag af Sjælen kunne
opbevare forskjellige, ja hinanden modsatte
Stemninger. Det er ganske vist, at jeg baade var
sørgmodig og glad over min Sorg. Jeg kunde
ikke have udholdt Tanken om min nye Stilling,
hvis jeg ikke havde set ud over Greven og hans
Søn mod et fjernt Punkt, hvor jeg skulde møde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
