Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
211
Retning afhængig af min Vilje. I Vinduet laa
en Bog med Træsnit, som jeg havde læst i om
Morgenen, og idet jeg et Øjeblik standsede nær
ved Bogen, syntes det mig, at der var tegnet et
hvidklædt Barn, og pludselig stod Hun, Barnet
bag Guldranken og den høje Mur, Jomfruen,
Kvinden,’for mig og saa paa mig med sine store,
brune, sjælfulde Øjne, der bragte alle Hjemmets
og Ungdommens Sindsstemninger til at røre sig
i mit Hjerte. En uendelig Fortrydelse, som over
en tabt Fortid og tillige en tabt eller truet
Fremtid, greb mig, og i samme Øjeblik rejste sig igjen
hin længe glemte, faste, jernhaarde Magt inden i
mig — jeg vilde Noget, eller min inderste, skjulteste
Natur bød mig at ville. — Hvilket? — Ikke at
gaa tilgrunde, ikke at være fejg og gaa under
falsk Flag, ikke at bære mig ad som en ung
Herre af Stand og Familie, men som et Menneske,
der har en Sjæl at vogte paa og en Fremtid at
erobre.
Jeg maatte arbejde, planmæssig og for Alvor,
slutte mig til det Aandige i Tiden og blive dygtig
i Noget. Et egenligt Brødstudium kunde der ikke
være Tale om, men desto mere om fri og sand
videnskabelig Stræben, og den store intelligente
Stad, hvor vi befandt os, gav mig kun, som de
Franske sige: Vembarras du choix. Jeg gik op
paa Universitetet for at blive bekjendt med
Forelæsningerne, og i det første Avditorium, hvor jeg
kom ind, stod en lille, skaldet Mand paa Kathedret
og holdt med stor Grundighed og Iver et Fore-
’4*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
