Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
213
i den indadvendte, centrumsøgende Retning, der
maatte føre til det, hvis det éxisterede.
Det var iøvrigt Grev Fritz, der mindede mig
om denne Tanke, idet han med et særeget Smil
spurgte mig, om jeg nu snart kunde angive
Selskabets Adresse. Det skulde være et skjemtende
Smil; men der var Noget ved det, som om det
skjulte et Øjebliks alvorlig Bekymring. Som
tidligere bragte han mig til at frembringe Tanker,
jeg ikke vilde have havt uden ham. Jeg svarede,
at ved det sjælspredende Liv, vi førte, kunde vi
ikke vente, at det Gode personlig skulde nedlade
sig til at møde os, det var allerede Meget, om
det vilde møde os upersonligt, i flagrende Form,
som Ideer og Stemninger. »Alvorlig tait,« sagde
han, »tror De, at det personlig Gode i os selv,
hvis det herskede, vilde som en Magnet føre os
til sligt .... hvad skal jeg kalde det ....
Hemmelighedsfuldt, Æventyrligt og dog Positivt?«
— »Ganske vist,« svarede jeg, »Tilværelsen gjemmer
paa noget Saadant, skjønt jeg ikke ved, i hvilken
Form.« — »Og naar skal man finde det?« —
»Ja, hvo ved det! Men jo længere Tid der,
indenfor en fornuftig Grænse, hengaar, desto
intensivere vil det maaske blive.« — »Det Hele
vil altsaa simpelthen være et Regnestykke, en
Finansoperation: ved at opspare min Ungdom og
sætte den paa Rente, skal jeg faa den fordoblet,
hvis den ubekjendte Bankier eller Tontine eller
Assurance ikke imidlertid gaar fallit eller arver
mig?« — »Men den Bankier er De selv!« —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
