Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
fornem og viste en aristokratisk morgue; thi det
lille de foran hans Rivals Navn blev ikke
anerkjendt som adeligt, og dette syntes undertiden at
trykke de Potter og forcere ham frem.
Efterhaanden antog deres Spil Udseendet af
en Duel, en langvarig Duel, omkring hvilken man
sluttede Kreds, og en saadan sejg, dyb Lidenskab
omhyllede Begge* at, som en Franskmand sagde»
Døden syntes at ligge ved Enden af den korteste
Pung. Jeg kunde Intet gjøre for at afværge en
mulig Fare og var selv saa dæmonisk dragen til,
at jeg ikke havde min Dømmekraft til fuld
Raadighed. Sandt at sige, var Lykkesgudinden tillige
repræsenteret af en jordisk Kvinde, en af Datidens
berømteste Skuespillerinder. Hun tillod sine
»udvalgte Venner« at spille i hendes Salon, og hun
var saa langt fra at gjøre sig nogen Fordel deraf,
at hun endog satte sig i store Omkostninger ved
sin Gjæstfrihed. Men hvo der vandt, gjorde hende
en betydelig Foræring, og den Tabende vilde ikke
lade hende mærke, at han havde lidt Skade paa
sin Evne til at være opmærksom. De store Summer,
hvorom Grev Fritz og de Potter spillede, kunde
gaa frem og-tilbage imellem dem med ligelig
afvexlende Lykke og dog efterlade en Formue i
hendes Hænder.
Hvis nogensinde en jordisk Kvinde kunde
synes at repræsentere Lykkens Gudinde, saa var
det hende med hendes Marmorbuste, overordenlig
skjønne Arme, blege Teint og flammende sorte
Øjne, hvori der ikke var anden Sjæl end den,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
