Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
251
sondret, i Fred og Tankefuldhed, har man
Vanskelighed ved at tro Andre for Alvor i Færd med
forstyrrende og ødelæggende Handlinger. Ud paa
Foraaret blev der imidlertid Uro i selve Egnen
omkring os.
Der blev tait om, at vi sikkert kunde vente,
at Befolkningen i Omegnen vilde forsøge at tage
Slottet og plyndre Musæét, og jeg indsendte
derfor en Beretning, hvori jeg henstillede, om man
ikke enten vilde flytte Bibliotheket eller sende
Militær til Slottet, da den halve Snes udtjente,
tildels gifte, Soldater, som vare her, vei vare
tilstrækkelige i fredelige Tider som Politistyrke,
men ikke vare en Garnison imod et væbnet
Overfald. Forresten beskæftigede jeg mig ikkun løst
med denne Sag; jeg var fremmed i Landet, fremmed
for Slottets Herre, en ubetydelig Gjæst, der havde
faaet Lov til at læse i Bibliotheket, og naar jeg
til Tak derfor gav et godt Raad i rette Tid, var
det vei Alt, hvad man ventede af min
Ubetydelighed. Jeg holdt med Italienerne forsaavidt, som
jeg af ganske Hjerte forstod og delte deres Smerte
over at maatte se fremmede Soldater som Herrer
i Landet, at maatte give deres Børn hen til fremmed
Krigstjeneste o. s. v. Ej heller var det muligt at
komme til en italiensk By og se den skjønne
Arkitektur, uden at faa en næsten instinktsmæssig
Overbevisning om, at dette Land gjemte ædle
Kræfter, der fortjente at komme frem i Frihed og
Uafhængighed. Men jeg gjorde forgæves Forsøg
paa at agte det levende Folk i den Grad som dets
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
