Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
Brev, som med et Slag forandrede hele min
Skæbne. Det var hjemmefra og indeholdt den
officielle Meddelelse, at den Mand, som havde
taget vor Gaard, han, hvem jeg havde bragt min
døde Faders Stævning, var død og havde
testamenteret mig Gaarden.
Jeg troede ikke mine egne Øjne; jeg har
virkelig prøvet, hvad det er at tage sig til Hovedet
og føie paa sig selv, om man er vaagen eller ej,
og hvergang man har bevist sig selv, at man er
vaagen, igjen tvivle, fordi man erindrer, hvor
overordenlig skuffende man kan drømme. Men
naar man ikke skal blive vanvittig, holder det
snart op, Livskraften eller Bevidstheden finder et
Punkt, hvor den midt i det Bølgende faar
Fodfæste, og saa først bliver man modtagelig for det
hele Choc af Følelser og Tanker, der høre den
overraskende Virkelighed til. Jeg var forbavset;
men i Forbavselsen blandede sig — hvad skal jeg
kalde den Følelse? — en Slags hellig Rædsel;
thi det var min Faders Værk, det var, som om
hans Haand kjærtegnende, skjønt død, strøg mig
om Haaret. Han havde dog efterladt mig Gaarden
med Moders Have, jeg var dog Arvingen alligevel,
Arving til hans Ret og hans Ære og hvad han
saa dybt og bittert havde lidt for, og Alt var,
medens hele Verden forholdt sig tavs og
ligegyldig, blevet bevist, paadømt og exekveret
gjennem en Procedure udenfor Jorden.
Men saa kom Glæden, Henrykkelsen over at
være i Besiddelse! Det Første, jeg foretog mig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
