Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2S7
føie, der endelig engang i sit Liv føler sig stillet
overfor en Opgave, som Natur og Drift kaldte
ham til. Det var tillige saa besynderligt, at netop
som jeg havde faaet vor Gaard igjen, skulde
Ritmesteren leve op i mig, og flere Gange var det,
som om jeg med mit indre Øje saa hans Ansigt
og saa ham smile.
KL 7 blev det mørkt, og vi ventede i Spænding
et Par Timer uden at se eller høre Noget. Det
var en ubehagelig Venten; Sindet svingede stadig
frem og tilbage mellem det Heroiske eller Martiale,
som behøvedes til at modstaa et Overfald, og
Nedstemning ved Tanken om, at vi mulig havde
gjort saa store Anstalter uden Grund. Men hen ved
Kl. 9 hørte vi Lyd af mange Mennesker, som
kom hurtig, men i skødesløs, uregelmæssig Marsch.
Vi kunde ikke se dem; men da jeg efter Lyden
formodede dem nær Broen, raabte jeg til dem.
De syntes overraskede ved at blive anraabte fra
et Sted nedenfor Slottet, og medens Alt blev
stille hinsides Floden, hørte vi et Par Mennesker
komme imod os. De spurgte, hvem der var paa
Vejen. Der blev svaret: Slottets Besætning. De
sagde: »Vi vide, at Slottet ingen Besætning har;
vi ere komne for at tage Musæet og Bibliotheket
i Besiddelse; men enhver af Eder kan beholde sin
private Ejendom.« Jeg svarede: »Vi have ingen
Ret til at udlevere Eder Noget; gaa I over Broen,
bliver der skudt paa Eder.« De vendte om, og
et Øjeblik efter begyndte en heftig Geværild, der
var rettet mod Stedet, hvor vi stode; men de
M. Goldschmidt. VI. 17
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
