Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
285
Jeg bruger for at festholde dette Øjeblik dén
store Digters Ord, fordi min ringere Natur ikke
kunde frembringe lignende; men jeg har hertil
den Berettigelse, at Himlen i sin Naade har givet
mig at opleve noget ligesaa Højtideligt som han,
at se paa en Kvinde med samme Ærefrygt og
samme Henrykkelse. Ogsaa Dantes Beatrice var
gift, og hvilken Synd det end er at begære en
anden Mands Hustru, saa have Menneskene dog
til alle Tider ikke biot undskyldt, men beundret
ham, der tog sin Næstes Hustru til at være sin
Sjæls Opløftelse og Frelse.
Jeg ved ikke, om der gjennem mit Sind
gik en kort Mismodighed ved at huske, at hun
var en Andens. Jeg tror det ikke, der blev ikke
Tid dertil; thi det Vidunderlige, som syntes mig
at være i Tilfældet, og hendes egen Hilsen til
mig tog strax Magten over mig. Ja, hvilken
forunderlig Hilsen, saa forskjellig fra den kunstlede
Damepynt og det kunstlede Selskabsliv, saa simpel
og venlig, saa barnlig-tillidsfuld og glad — hvor
den Stemme klang, skjønt saa dæmpet I For
hende syntes ikke at være gaaet nogen Tid hen,
siden vi saas i hendes Faders Have, og paa det
Punkt, hvor hendes Tanke befandt sig, blev mit
Hjerte magisk staaende fast.
Dersom jeg var en af Himlens Udvalgte —
hvad der vilde være en Formastelse af mig at
tænke —; men dersom jeg var, og dersom jeg
havde været sendt ned paa Jorden for at smage
dens Sødme og Lyksalighed og aflægge Beret-
18*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
