Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
288
nesker, saa naturligt syntes det mig at maatte
være for Alle, at man ikke kom Hende nær uden
at elske hende, og saa absolut ren, hæderlig og
hellig var selve min Følelse. Jeg vidste, at hun
tilhørte en Anden, jeg vidste, at jeg ej alene ikke
havde nogen Ret, men at den blotte Tanke om
at ville skaffe mig en Ret, vilde være forkastelig;
men jeg behøvede den heller ikke, jeg vilde og
attraaede intet Andet end, at det nærværende
Øjeblik skulde blive evigt. Og saa naiv gjør en
saadan Kjærlighed det Gemyt, der endnu ikke
har taget egenlig Skade i Verden, at jeg troede,
alle Folk vilde kunne forstaa den, at jeg ganske
aabent kunde erklære mig for hendes Ridder,
Tilbeder, Elsker, uden at forarge Nogen, end ikke
hendes Ægtefælle. Alle, syntes mig, maatte ved
at se hende føie, hvad Slags Kjærlighed det var,
hun indgød; de skulde ikke tro mig, men
overbevise sig ved Synet af hende. Naar jeg
desuagtet tav, saa var det, dels fordi enhver skjøn
Følelse, selv hos dem, der mere end jeg ere vante
til at tale, tillige er undselig, dels fordi jo den
Eneste, der kunde give mig Ret til at omtale en
Dame paa saadan Maade, var Damen selv.
Men et Spørgsmaal om slig Tilladelse kan
ikke gjøres, fordi det aldrig kan forstaas efter
Ordenes egen Mening, og fordi det i samme
Øjeblik, som det blev gunstig besvaret, selv vilde
forlade sin Beskedenhed og voxe til et nyt.
Havde jeg kunnet stille det, tror jeg næsten, hun
vilde have fundet Ord til at give Tilladelsen; thi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
