Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
295
en saadan Vandring — og for mig var al denrie
Herlighed kun som Kulisser om den ulige større,
eventyrlige Herlighed, at jeg gik ved Hendes Side
og hørte hendes/Stemmel Hvad hun undervejs
talte med mig om, gjorde paa en forunderlig
Maade baade ondt og godt. . Hun vilde vide, i
hvad Øjemed jeg var kommen til Rom, hvad jeg
søgte der, og hvordan kunde jeg sige hende, at
jeg havde fundet Noget, jeg ikke havde søgt I Ej
heller kunde jeg sige, at foruden det almindelige
Formaal, som allé Mennesker have ved at gaa til
Rum: at udvikle deres Bevidsthed og Sands,
havde der hos mig været, det ringere Hensyn at
finde Mønstre til at forskjønne min Gaard I Det
havde været; men det var allerede kastet tilside
for større Tanker og Formaal, især i hendes
Nærhed — men hvilke vare de? De svævede
ubestemte og . formløse for mig.
Men hun udfyldte paa sympathetisk
Kvindevis min Tavshed. Hun havde ikke glemt min
tidlige Ungdom, og hvad jeg dengang syntes at
love, og ligesom min Søster havde hun store
Forestillinger om mig og antog, . at jeg nu kun
var beskæftiget med Forberedelse, hvorefter jeg
vilde indtage min Plads blandt de Bedste hjemme,
og skjønt hun ikke sagde det direkte, traadte det
frem. af hele Maaden,. hvorpaa hun talte., Og saa
spurgte jeg mig selv, hvor gammel jeg da var,
om der endnu var Tid. til at retfærdiggjøre de
Forhaabninger, som. to ædle Kvinder satte til mig,
og jeg følte ved hendes Side, at der var. Tid og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
