Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
Behageligheden her i Syden, at Folket er saa
taknemligt eller forstaar at vise Taknemligheden
paa en smuk Maade. Folket her har ogsaa mere
Ærefrygt end i Norden, tror jeg, og det er en
stor Ulykke, naar de Fattige og lavere Stillede
ikke føie Ærefrygt. Vi Andre kunde jo ikke leve
uden Ærefrygt. Hvor højt man end er stillet,
finder man enten i Livet eller i Literaturen eller
Kunsten eller Historien Personligheder, man ser
op til, og som hjælpe til at styrke En i gode
Forsætter og blive ligesom en Del af Ens
Samvittighed. Hvorfor skal da det lavere Folk, der
ikke paa samme Maade kan vælge sig Idealer,
ikke vænnes til at se med Ærefrygt paa de højere
Stænder?«
»Oh, Fru Baronesse, hvilken Aristokrat De
erl Hvordan kan De vente, at der i vor
demokratiske Tid skal blive Plads for saadanne
Anskuelser?«
»Jo, ganske simpelt,« vedblev hun med
blussende Kinder, »derved, at vi indgyde
Ærefrygt.«
Det Ord forandrede for mig hele Samtalen.
Jeg havde hidtil lyttet som en Elsker, henrykt
over at kunne uforstyrret høre hendes Stemme,
og kun betragtet de blide Ord som naturligt
Akkompagnement til den dejlige Lyd. Men det
sidste Ord var saa stort, at det ligesom jog min
Forelskelse bort som ikke værdig nok, ikke
ære-frygtsfuld nok, og satte en ny og større i Stedet
for, uagtet jeg faa Sekunder i Forvejen vilde have
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
