Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
325
staaende Befolkning som Herskab og tillige som
tro Venner — Carl som den, der i Nødsfald
ogsaa skal føre Godsets unge Mænd i Krig for
Landets Forsvar — og det gjør mig kun ondt,
at det Land ikke er Danmark.«
Ved de sidste Ord sprang jeg op, greben af
en Sindsbevægelse, som det vilde tage mig Timer
at forklare. I den evige Stad, paa Kejserpaladsets
Ruiner, havde jeg truffet det hemmelige Selskab,
eller hvad jeg egenlig havde forstaaet under dette
Navn, den Magt, der bydende skulde anvise mig
mit Livs Formaal. Af Skæbnen havde jeg
begært at faa vor Gaard tilbage og gjenfinde Hende;
jeg havde faaet begge Ønsker opfyldte, for at
Hun skulde vise mig, hvad de betøde — thi det,
hun udpegede som Fremtidsmaal for sig, var jo
ogsaa mit I Jeg var jo det Barn, min Fader vilde
have taget i Haanden og ført ud paa Balkonen 1
Han skulde bygge Huset, jeg skulde kappes med
ham om at fortjene det I — Men som Roms
Herskere ved at faa Blik paa den uendelige
Udsigt hinsides Bjergene vare blevne greben næsten
af Vanvid, af en umaadelig Kraftfølelse og en
ligesaa umaadelig Afmagtsfølelse overfor det Dulgte,
saaledes blev ogsaa jeg greben samtidig baade af
Henrykkelse over at erkjende mit Maal og af
Forsagthed overfor den Tanke: Har Du Magten
i Dig selv dertil? Og endelig, men ikke sidst,
indflettet i alle de andre Tanker, gik en vemodig
Medfølelse med Hende, den danske Kvinde, hvis
Hjerte var med Fædrelandet, men ikke kunde faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
