Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
329
Hvad der nu skete i de nærmeste Dage,
undrede mig ikke. Den Lise, som Grev Fritz
følte i hendes Nærhed, den nye Livlighed, hvortil
han vaagnede, gjorde det forklarligt, at hans
Fader og Moder til en vis Grad begunstigede hans
Ønske om at være sammen med hende. Jeg
skulde være den Sidste til at nægte, at man med
uskyldigt Sind kunde nærme sig hende, eller at
i det Mindste Forældre i al Uskyldighed kunde
have Sønnens Vei for Øje og netop derfor gaa
desto mere aabent frem. Den massive holstenske
Vilje bortskød uden Komplimenter den blide,
høflige Hr. v. Hompesch. For første Gang saa
han hende kjøre bort og være borte en hel Dag,
uden at der blev sagt ham et Ord — ham, der
altid plejede at tage Pladsen ved hendes Side som
hendes Gemals alter ego\ Der var kun Plads i
Vognen til Greven, Grevinden, Hende og Grev
Fritz. Generalinden gjorde ingen Indsigelser;
hvorfor skulde Baronessen ikke kunne tage ud
med en Familie, der endog var beslægtet med
Baronen? Endog Fru v. Hönck gav hverken
ved Ord eller Miner tilkjende, at der var
Nogetsomhelst, som stødte imod den strengeste, mest
religiøse Sædelighedsfølelse. Den, der først og
snart gjorde Modstand, var Astrid selv. Hun
forstod at indrette det saadan, at der enten ingen
Udflugter og ingen selskabelig Sammenkomster
fandt Sted eller ogsaa saadanne, hvori hendes
tidligere Omgivelser deltoge. Men ogsaa da
optraadte Grevens saa hensynsløst, sluttede sig saa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
