Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
345
var Gulnare, forsvandt Slottet Det kommer der
af at maatte tvivle!
Nu hørtes mange Kanonskud, som om der
blev leveret en Træfning, og Hjertet hævedes
derved; thi alle vi Mænd eller Mandfolk have en
hemmelig Længsel efter Kamp; i en Tid af vort
Liv ere vi Helte, beredte til at kæmpe og dø for
det, vi elske; men mest bliver det ligesom paa
Piazza del popolo med løst Krudt. Det gjør ondt
at tænke sig, at man mest har levet i Fantasien
og holdt sit Heltemod som sjelden eller aldrig
dragen Sabel; man skammer sig over, at naar
man endelig har fundet den Ubekjendte, Unævnte,
Livets store, skjønne X, er det saa Lidt, man har
at byde. Men se, efter Skuddene følge farvede
Lys, der stige højt mod Himlen, udfolde sig oppe
under det dybe Blaa. og sprede sig i en gylden
Regn, der synes aldrig at naa Jorden. Dette kan
man i det Mindste! Sindet løfter sig, løfter sig
højt, udfolder sig i den rene Æther, det kommer
til at indaande, og ske, hvad der vil, kan aldrig
synke igjen.
Derpaa kom en Mængde Sole, Ildpyramider
o. s. v., der æventyrlig oplyste Cypresserne, som
staa paa Bjergets Afhang. De syntes en
utilgængelig 0, et køligt Fristed hinsides Ilden; det
glimtede fra dem som af Bajonetter, der vilde
beskytte fire Flygtninge, hvis de vovede Forsøget
paa at komme derover — huis-is-is, da kom det,
slog op og ud i Luften med utallige Raketter og
med »Sværmere«, der krydsede hinanden, hviskede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
