Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
339
bryde ud med, hvad man tænker. Jeg vidste,
at jeg ikke kunde gaa tilside, hvor meget end
Greven vilde tilraade mig det; den Sikkerhed,
hvormed han talte, syntes mig enten kunstig,
paataget for at imponere mig, eller saa brutal,
diabolisk, at jeg ved Faderens Side tænkte paa
Sønnens Død.
En neapolitansk Officer, der boede paa 2den
Sal i samme Hus som jeg, gjorde et Herreselskab.
Jeg kom temmelig sildig og saa i et indre
Værelse Grev Fritz sidde og spille Skåk — thi
skjønt han nu havde opdaget sin Medicin, var
han dog i ledige Øjeblikke undergiven en rastløs
Trang til en Slags Erstatning for det gamle
Spil. Jeg havde ikke set ham siden Paaskedag
og nærmede mig for at hilse paa ham; men da
han syntes fordybet i Beregning af et Træk,
ventede jeg lidt. Det blev mig snart tydeligt, at
han nu aldeles ikke tænkte paa Spillet; han
stirrede paa een Brik, og medens han søgte at holde
sig ubevægelig, var der en nervøs Dirren i hans
højre Haand. Med et Sideblik, der ikke naaede
helt op ad mig, sagde han pludselig: »Hent mig
et Glas Vand.«
Jeg troede at forstaa ham; han vilde gjøre
sin Adel gjældende imod den, han nu formodenlig
vilde kalde sin forrige Hovmester; men han
22*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>