Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
354
de Rejsende var Friherre v. Hompesch. Han
havde fundet, at der nu var hengaaet saa lang Tid,
at Diskretionen tillod ham at rejse til Neapel —
den gamle, skikkelige Ridder.
I det Hotel, hvor jeg tog ind, mødte jeg
Komtesse Felicia paa Trappen. Det var dog strax
et Held. Hvor alt det Forbigangne blev
tilforladeligt ved Synet af hendes Ansigt I Men jeg
erfarede næsten ligesaa hurtig, at Astrid ikke længer
var i Neapel; de vare for ikkun to Dage siden
rejste til Wien.
»Kom ind hos mig,« sagde Komtesse Felicia;
»er der sket Noget? Har De hørt Noget? Fortæl
mig Alt I«
Jeg fortalte Alt, hvad jeg vidste, og spurgte,,
om hun Intet havde hørt.
»Nej,« svarede hun, »der er ikke blevet sagt
mig et Ord. Men Noget er der i Vejen I Det
har jeg mærket, ikke biot her, men ogsaa i Rom,
da De endnu ikke mærkede Noget. Mig har man
endogsaa holdt borte fra Baronesse Astrid i den
sidste Tid.«
»Saa hun ud til at være bedrøvet?«
»Bedrøvet? Vilde De, hvis hun skulde skilles
fra Baronen, ønske, at hun var bedrøvet? ... Ja,
vei maa hun være bedrøvet, indigneret — det er
jo en skammelig Historie I Men jeg tror slet ikke,
at det er Hovedsagen. Den store Vanskelighed
er Børnene. Dem har han adopteret, og De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
