Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
»Vei, jeg giver Dem Ret. En Kjærlighedens
Soldat tør ikke sove — er det ikke Ovid, der siger
det? Gjør da, som De vil. Men endnu Et, tag
imod et godt Raad: Indlad Dem ikke i Klammeri,
hvis De har Rivaler. De har faaet Foden
indenfor hos Politiet, benyt Dem deraf; kom til mig,
hvis det kniber; De ved ikke, hvad Politiet alt
kan gjøre. Og husk paa, jeg har engang for
alle tilbudt Dem mit Venskab. Det kan ogsaa
gjøre Noget.«
Saasnart jeg var gaaet fra ham, stødte jeg
paa en ny Vanskelighed. Da jeg nærmede mig
Hotel Muntsch, stod Portneren i Porten og sagde
til mig: »Den Baronesse, Du spurgte om igaar,
er kommen.« Nu skulde jeg altsaa enten udrette
et Ærinde eller ogsaa blive fra Hotellet. Hvad
der var hændt mig, gav mig en Ide, og jeg
svarede: »Ja, nu er det ligegyldigt; mit Herskab blev
arresteret iaftes.« — »Hvorfor?« spurgte Portneren
i lav Tone og traadte nærmere. — »Italiener,«
svarede jeg og trak paa Skuldrene. Portneren
fløjtede til Tegn paa, at han forstod. Jeg
vedblev: »Min Herre vilde tage her ind. Jeg har nu
ikke Andet at bestille end vente ham. Kunde
jeg imidlertid fortjene Noget her, vilde jeg gjerne,
ligegyldig ved hvad.«
»Det tror jeg om Dig, Rødskæg,» mumlede
Portneren og gik ind.
Det var aabenbart, at Rollen trods sin
Lidenhed var mig for vanskelig, og jeg blev derfor
glad ved Tanken om, at jeg havde en Hjælper,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
