Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
372
Naturligvis kom han næsten ud af sig selv
af Forbavselse og Vrede og protesterede, hvorpaa
Gensdarmerne truede med at kneble ham. Saa
skældte han mig brutalt ud paa Svensk, hvilket
Gensdarmerne ikke forstode og jeg ikke brød
mig om.
»Er der videre Ordre?« spurgte
Gensdarmerne, »for vi maa strax marschere af med
ham.«
»Nej, ingen, uden selvfølgelig den, at han
ikke maa tale med Nogen undervejs og hverken
skrive eller telegrafere. Og,« tilføjede jeg, da jeg
troede at kjende lidt til østerrigske Embedsmænd
og gjerne vilde, at det skulde vare saa længe
som mulig, inden han kom til Wien, »I faa
hver fem Gylden daglig Diæter; lad mig skrive
paa Ordren, at jeg har betalt Eder tre Dage
forud.«
I sidste Øjeblik, lod det til, kom han til
fuld Bevidsthed om, hvor alvorligt det Hele var
ment; thi nu forlangte han at faa Børnene med.
Gensdarmerne saa paa Arrestordren. Jeg sagde,
at Børnene vare ikke hans, men stjaalne; jeg
skulde nok tage mig af dem; Ordren lød paa
hans Arrest og ikkun den. Det var Gensdarmerne
indlysende nok. Han skreg som en Rasende, at
det var hans Børn — hvad jo rigtignok juridisk
var sandt — hvorpaa de toge ham hver under
sin Arm og førte ham afsted.
Saasnart de vare borte med ham, gik jeg
ind til Børnene. De skreg højt af Glæde og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
