Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
420
pludselig kunnet rejse sig og holde mig
overvældet i den bitreste Skinsyge. Jeg har ikke
været og er ikke skinsyg paa hende med Hensyn
til det Nuværende eller Fremtidige; Tanken om,
at hun senere kunde elske en Anden, har ikke i
Pine havt den fjerneste Lighed med den Tanke,
at hun tidligere, før hun kjendte mig, har smilt
til en Anden med dette særegne, aandfulde, blide,
gækkende, lovende Smil, at hendes varme Læber
have søgt hans, at han har fornummet Ord,
som mit Øre gjorde Prioritetsfordring paa eller
hader.
Det forekommer mig, at vort næste Møde,
naar hun nu kommer tilbage hertil — hvis
hun kommer over til denne af Epidemien
omspændte Egn — hvis hun træffer mig levende
— hvis ikke den, der finder mine Papirer, skal
være den Eneste, der hilser hende fra mig — jeg
kan ikke blive af med den Tanke, at vi Alle
maa ligesom have en Sekundant, der gaar tilbage
fra Mødestedet og bringer Budskab–men
hvis hun kommer og Livet banker i mig som
nu, saa synes det mig, at vort Møde maa blive
som den Anklagedes for hendes Dommer, skjønt
Folk kunne være tilstede uden at mærke Noget.
Jeg er vis paa, at der i mit Sind er kommet
en ny, næsten magisk Kraft, Frugten af, at
Tanken med Lidenskab kun beskæftiger sig med
Et Jeg er vis paa, at jeg med fäa Ord vil
kunne røre saadan op i hendes Sind, at Alt,
hvad det gjemmer betræffende Kjærlighed, vil
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
