Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
8.
Fra Ernst Rosen til Overlærer Sommer.
Ja, det er vistnok meget rigtigt, hvad Du
bemærker, at der imellem det 30te og 40de Aar
kommer en Krise i Mandens Liv. Det er den
Tid, da vi skulle blive forstandige, da vi
skulle opgive »Drømmeverdenen«, og vor Natur
kan ikke uden nogle smertelige Trækninger skille
sig fra, hvad der maaske var det Smukkeste i os.
Men hvad nytter det mig, at jeg faar at vide, at
min Smerte hedder Krisis? Og selv om det
kunde trøste mig, at Andre faa isamme Sygdom,
naar deres Tid kommer, saa har jeg jo det Uheld,
at min kommer sammen med en stor og
smertelig’Krisis i Samfundet, der forøger mit Sinds
Uro og Lidelse. Storm og Højvande falde
sammen og bevirke Springflod. Men endelig
nytter Navnet mig aldeles ikke, af den Grund,
at jeg saa resolut og determinert, som det er et
Menneske muligt, netop vil modsætte mig
Overgangen til det Forstandige og Nøgterne. Jeg var
forstandig, da jeg kastede mig over Jus og
Kultusministerium; jeg har været nøgtern og jaget
Poesi og Drømme paa Døren.
Jeg har modtaget en Kvinde i mine Arme
og sagt, at hun var Kvinden og Kjærligheden,
uden at spørge mig for tilfulde, uden af hendes
Sjæl at udlokke Tegn paa den Enthusiasme, den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
