Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
453
vilde jeg, det er jeg vis paa, været bange for
Koleraen. Nu gik jeg igaar lige ind til den, saa
Døden og var efter Evne Levende til Trøst. Jeg
ved, jeg kunde ikke have gjort det uden i Kraft
af Ingeborg, det vil sige, af det Ubekjendte,
Velsindede, Agtpaagivende, enten det nu er her paa
Jorden eller i Himlen. Men jeg maa ogsaa
erkjende, at saadanne Mennesker som jeg behøve
^ en hel Læretid, for at det Gode, de ville, kan
blive til ringeste virkelige Nytte. Vi staa for
Spejlet med vor heroiske Beslutning, undre os
over, at Vi have fattet den, føie os stolte over at
have bragt det til at ville, og imidlertid udretter
den simpleste Vaagekone meget Mere, end vor
Heroisme drømte om. Det er en umaadelig
Mangel, Følgen af det theoretiske Liv. Det skal
og maa blive bedre med mig! Men imidlertid er
denne Egenhed saa dybt rodfæstet, at jeg endnu
er beskæftiget med og greben af den højtidelige
Stemning, hvori jeg blev bragt ved Dødslejet.
Det Pinlige og Frastødende er gaaet bort; det
særegent Højtidelige er blevet fast i min Fantasi.
Manden sendte mig ind til Konen. Han var
syg og vilde vide bestemt, hvordan hun havde
det, om hun virkelig havde Kolera. Jeg kjendte
ikke meget til hende; hun syntes mig en rar,
samvittighedsfuld Kone, men var noget sårt,
ømskindet, antog jeg. Lægen sad ved hendes Seng,
og netop da jeg fra Døren havde spurgt, om jeg
maatte komme ind, og faaet et Nik af ham til
Svar, hørte jeg hende sige til ham: »Doktor,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
