Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
497
hendes, Violens Skyld. Ganske vist I Det være
sagt til Ære for utallige Husmødre, der give en
Gjæst et kvægende Maaltid, at hun, Husmoderen,
er en Del af Bordets Spise og Drik, en
væsenlig Del. Vorherre fri os Mennesker fra, at vor
Tunge og Gane nogensinde skulde være uden
Forbindelse med Øje og Øre, ja med Sjælen I
Det Menneske, der ikke kan spise med Sjælen,
har aldrig været til et godt Maaltid.
»De maa nu tage tiltakke,« sagde Værten;
»De er hjertelig velkommen; lad det erstatte rigt
Traktement.«
Husfruen sagde med et Udtryk af Angst for,
at Anretningen ikke var god nok: »De er vist
vant til Vin, og det gjør mig ondt, det har vi
ikke; men vi har Mjød!«
Jeg kunde have ønsket, at hun vilde have
sagt Ordene: »men vi har Mjød« da capo, saa
dejlig barnligt var Tonefaldet.
Men da hun fra et Sidebord tog en Karaffe
og skænkede for mig og jeg virkelig skulde drikke
Mjød, blev jeg betænkelig, og maaske kunde hun
se det paa mig; thi hun sagde: »Holder De af
Mjød? Kjender De Mjød?«
»Ja,« svarede jeg, »min Fader var Kjøbmand
i Vordingborg, og i vor Butik blev solgt Mjød.
Senere har jeg aldrig drukket Mjød.«
»Det tror jeg nok!« raabte hun leende.
»Med al Agtelse for Deres Faders Butik, saa
kunde det ikke være rigtig Mjød. Smag nu
min!«
M. Goldschmidt. VI. 32
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
