Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
S2
Mads Vistesen tjente paa den anden
Graa-gaard og var Søn af en Mand, der for ikke meget
længe siden var kommen fra et andet Sogn og
havde kjøbt en Gaard vesterpaa. Mads havde kun
et Øje, det andet havde han mistet ved Vaade;
men naar han talte med En ad Gangen, kunde
han altid vende det rigtige Øje til. Han saa
iøvrigt stærk og godlidende ud.
»Det var da et prægtigt Vejr,« sagde Mads,
»og det tegner godt nu. Har I havt Regn her
idag?«
»Nej, vi har it. Er Du it længer paa Egnen?
A troede, Du tjente Jeppe Graa.«
»Det gjør a og; men a har været hjemme
vesterpaa fra Morgenstunden og set til min
Fader.«
»Naa, saa Din Fader er syg?«
»Nej; men Du har vel nok hørt, at han er
saadan noget underlig.«
Noget havde Karen hørt om Visti Madsen,
og hun huskede det, for det var jo sælsomt nok.
Han var en skikkelig Mand, i det Mindste kunde
det Sogn, han nu boede i, ikke klage paa ham,
og han gjorde ingen Fortræd, uden paa visse
Tider, et Par Gange om Aaret, saa blev han saa
uregerlig, at fem, sex Mand knap kunde holde
ham i Sengen. Dette berettede Mads nu
nøjagtig og tilføjede: »A tror nu, det er, naar der er
svær Torden oppe; for sidste Gang, han fik det,
var i Tirsdags Aftes, da det tog saa haardt paa
og slog ned i Elias Hansens Hus østerpaa, Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
