Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Laust betænkte dette grundig, stak derpaa
Papiret i sin Brevtaske og Brevtasken i
Bryst-liommen og svarede: »Ja, det skal a.«
Og saa traf Laust da, rimeligvis, Jens i
Solskin; thi samme Aften kom Jens til
Graa-gaard og talte strax til Faderen om Brylluppet;
det blev ’ bestemt til Marts. Der var stor
Tilfredshed paa Gaarden; thi Jens var den
Brudgom, Alle havde foretrukket; men der var ingen
støjende Glæde, vel især fordi Jens selv var
alvorlig. Karen fulgte ham ud, og da han vedblev
at tie, sagde hun kjærtegnende: »Jens, det var én
stor Synd af mig paa Markedet, at a vilde synge
Din Vise. Men Du havde da heller it gjort den
selv.«
Jens svarede: »A vilde gi’e min venstre
Haand til, at det it var gjort, som er gjort; men
nu er det gjort.«
Efter en Skik, som er temmelig almindelig,
begav Jens sig næste Dag med to Forlovere til
Præsten for at anmelde Forlovelsen og lade den
indføre i Kirkebogen. Da han et Øjeblik var
alene med Præsten, spurgte han: »Maa man
holde Alt, hvad man lover, Hr. Pastor?«
Præsten fandt dette Spørgsmaal noget
underligt af En, der lige anmeldte sin Trolovelse;
men da han antog, at der hos Karlen kunde være
nogen Usikkerhed med Hensyn til
Ægteskabsbetingelserne, mente han at burde styrke ham og
svarede højtidelig: »Ja, visselig maa man det,
Jens Jepsen!«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
