Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
der havde rejst langt, til Basra og viste ved
Tilfælde en Mandæer en lille Guldkop, som han
havde faaet paa sine Rejser. I Koppen var
man-dæiske Tegn, og da den Fremmede blev
udspurgt, svarede han, at han havde været i
Moh-greb og var kommen til Grænsen af Landet
Bejadhie. Men ind turde han ikke komme, fordi
han ikke var Mandæer. En Kvinde, der boede
ved Grænsen, havde bredt et hvidt Silketæppe
for ham og beværtet ham med kostelige Spiser i
Guldskaale og endelig givet ham en Kop. »I det
Land,« tilføjede han, »er der utallige Hjorder, som
Indvaanerne eje i Fællesskab. Overalt er rindende
Vand, og naar en Fjende nærmer sig, bliver han
til Sten, indtil Ypperstepræsten løser ham og
sender ham hjem i Fred.« — Da Mandæerne i
Basra hørte dette, bade de den Fremmede om at
føre dem til Landet Bejadhie; men han
undskyldte sig med, at han var paa en
Pilegrims-vandring. Derimod betegnede han Vejen meget
nøje, og fire Mænd bleve udvalgte for at finde
Landet og forespørge, om Mandæerne i Basra
Alle turde komme. — De fire Mænd droge da
ud og vandrede i sex Aar. I det syvende saa
de Landet Bejadhie; men fordi der havde været
forsøgt Svig mod Landet, havde Ypperstepræsten
oprejst en umaadelig høj Bjergkæde, som ikke
kunde overskrides. De fire Mænd vendte da
om; men de tre døde paa Hjemvejen. Den
fjerde kom tilbage og fortalte i syv Dage og syv
Nætter om sin Rejse. Derpaa døde han af Sorg,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
